Alt du skal vide om Krondiamantbryllup

Et krondiamantbryllup er en særlig begivenhed

Et krondiamant bryllup er en meget særlig begivenhed, det langt fra er alle, der får lov til at opleve i deres liv. For selv at opleve denne bryllupsdag, skal man have været gift i 65 år. Hvis man bliver gift som 20-årig, oplever man ikke sin krondiamantbryllupsdag, før man er 85 år. Har man krondiamantbryllup i 2021, har man været gift siden 1956.

I dag bliver folk gift senere end man gjorde før i tiden, så par der bliver gift i dag, kommer til at være endnu ældre, når de har deres krondiamantbryllup.

Sidste år var der kun 1200 par der havde krondiamantbryllup. Netop sjældenheden af denne begivenhed betyder også bare, at der er endnu større grund til at fejre det!

Vidste du?

Bryllupsdagenes navne er lavet specielt til at indikere det materiale, som bryllupsgaverne traditionelt set skal bestå af. Kobbergaver til kobberbryllup, porcelænsgaver til porcelænsbryllup osv. Så gaven til krondiamantbrylluppet kan hurtigt blive dyr, hvis man følger traditionerne.

Hvordan fejrer man et krondiamantbryllup?

Traditionelt er det ikke ægteparret, der står for at planlægge og fejre denne dag, men derimod familien.
Der følger ikke nogen bestemte traditioner til denne bryllupsdag, og derfor kan man fejre begivenheden lige som man har lyst. Typisk består fejringen på dagen dog af en morgenvækning med æresport, morgensang, kaffe og morgenbrød.

Æresporten er en port, der monteres omkring ægteparrets hoveddør, og typisk består af gran og blomster. Desuden er der ofte et skjold på toppen af æresporten med datoerne for ægteparrets bryllup og krondiamantbryllup.
Hvis dagen skal være ekstra speciel, kan der eventuelt hyres spillemænd til at stå for morgensangen.

Ingen traditioner = ingen begrænsninger

Måske har familien eller ægteparret ikke lyst eller tid til morgenfesten. Det kan også være, at man synes, at krondiamantbrylluppet skal fejres lidt ekstra. I dette tilfælde holder nogle en fest i den førstkommende weekend. Her er der slet ingen traditioner, og dermed ingen begrænsninger for hvad I kan finde på. Måske skal begivenheden fejres med en hyggelig brunch for den nære familie. Det kan også være et restaurantbesøg eller en større fest med både familie og venner.

Sådan en fejring akkompagneres ofte med selskabssange, taler og måske et personligt digt.

Vidste du?

Det er ikke sikkert, at ægteparret ønsker at blive fejret med den traditionelle ægtekrans og morgenmad. Husk at tjekke med ægteparret om de har lyst til at blive fejret – og at de begge to er hjemme den gældende dag. 

Gaver til krondiamantbryllupper

Her er der ikke nogen traditioner, så det er kun fantasien, der sætter grænser. Man kan f.eks. lave et album med billeder af oplevelser, man har haft sammen med ægteparret.
Er der stadig fut i ægteparret, kan I også invitere dem på ferie, hvor I kan lave nye minder sammen.

Alternativt kan man give en spiselig gave, de kan nyde enten sammen med jer eller en hyggelig dag for dem selv. Dette kunne f.eks. være nogle lokale danske specialiteter.

Mad til Krondiamantbryllupper

Til morgenfejringen hører der ofte morgenboller og kaffe til. Her kan du med fordel bage dine egne lækre morgenboller. Så behøver du blot købe lidt pålæg, og så er morgenmaden en sikker succes.

Et krondiamantbryllup kan være en rigtig god anledning til at invitere familien eller vennerne på en hyggelig brunch. Her bestemmer du også helt selv, hvad måltidet skal bestå af. Om det skal være simpelt, traditionelt eller stort og eksklusivt.

Find din nærmeste Dagli’Brugsen og bliv klar til krondiamantbrylluppet. 

Planlægger du en krondiamantbryllupsdag for nogen, så kom ned i din lokale Dagli’Brugsen og find dine varer til festen, eller få inspiration til planlægningen i vores avis. Avisen indeholder inspiration, et udvalg af aktuelle varer til en god pris – og gode tilbud lige nu.

FAQ om krondiamantbryllupper

Hvad er et krondiamantbryllup?

Et krondiamantbryllup er navnet på bryllupsdagen, når man har været gift i 65 år. I 2020 var der 1245 par der fejrede krondiamantbryllup.

Hvordan fejrer man et krondiamantbryllup?

Der er ikke nogen bestemt traditionel måde at fejre krondiamantbryllup på. Typisk vælger folk dog at gøre det med morgenvækning, æresport, morgenmad og fællessang.

Hvornår starter et krondiamantbryllup?

Morgenvækningen til et krondiamantbryllup finder ofte sted klokken 7 om morgenen. Så kan man nå at fejre ægteparret før nogle skal på arbejde.

Hvem holder krondiamantbryllup?

Da det er ægteparret der bliver fejret, er det selvfølgeligt ikke dem, der skal stå for planlægningen. Det er ofte den nære familie eller gode venner, der står for denne planlægning.

Hvor meget skal der planlægges til et krondiamantbryllup?

Der er ofte en del ting, der skal forberedes før et krondiamantbryllup. Det kan derfor være en god ide at planlægge i god tid og uddelegere opgaverne, så der ikke er en enkelt person, der skal stå med hele ansvaret. Oftest skal der sørges for morgenmad, æresport, skjold til æresporten og sangbøger.

Hvordan laver man en æresport til et krondiamantbryllup?

En æresport består af typisk af en ramme at træ med snor eller hønsenet til at sætte pynten fast med. Pynten består typisk af blomster, gran og evt. billeder eller andre minder om ægteparret.

Hvad giver man i gave til et krondiamantbryllup?

Det står frit for hvad man vil give i gave til et krondiamantbryllup. En ide kunne være en mindebog med gamle billeder.

Hvad synger man til et krondiamantbryllup?

Det er ofte klassiske sange man vælger at synge på denne dag. Det kan være:

  • I østen siger solen op
  • Det er så yndigt at følges ad
  • Katinka, Katrina luk vinduet op