Ægtepar.jpg
Ægtepar.jpg

Diamantbryllup

Diamantbryllup og dets traditioner

Alle bryllupsdage har et navn og til flere af dem er der tilknyttet traditioner, som fx til et diamantbryllup. De fleste ægtepar når at være gift i et år og kan dermed fejre papirsbryllup. Men det er alligevel de færreste, der når at fejre diamantbryllup.

Hvor mange års ægteskab er diamantbryllup?

Et ægtepar kan fejre diamantbryllup, når de har været gift i 60 år. Det betyder, at hvis du kender et par, der kan fejre diamantbryllup i 2020, så blev de gift i 1960. Verden har forandret sig meget siden dengang, så det har været noget af en udvikling, parret har oplevet sammen som mand og kone.

Hvor mange fejrer diamantbryllup?

Hvert år er der ca. 4000 par i Danmark, der kan fejre diamantbryllup. Det er jo ikke mange, men de fleste bliver ikke gift før de er i 20´erne, så når et ægtepar har været gift i 60 år, er de begge over 80 år gamle. Ikke alle lever så længe og kan altså derfor ikke nå at fejre diamantbryllup.

Ægtepar.jpg

Diamantbryllup traditioner

Hvordan fejrer man egentlig et diamantbryllup? Traditioner varierer altid afhængig af familie og landsdel. Det er god stil at arrangere en fest for parret, der skal fejre diamantbryllup. Men en vigtig ting at have i tankerne er ægteparrets høje alder.

Diamantbryllup er lig med brev fra regenten

Når et ægtepar har været gift i 60 år og dermed kan fejre deres diamantbryllup, så vil de modtage et brev med en lykønskning fra regenten. Det er ægteparrets kommune, der sørger for at give hoffet besked om, at et ægtepar i deres kommune kan fejre diamantbryllup.

Et ægtepar som fejrer diamantbryllup vil højst sandsynligt sætte pris på også at modtage et lykønskningsbrev fra familie og venner - ligesom i de gode gamle dage. Så fat pen og papir og skriv et gammeldags brev, send det med posten og glæd dig over, at du har et ægtepar i din omgangskreds, der kan fejre diamantbryllup.

Æresport

Du kender sikkert æresporten fra både kobberbryllup, sølvbryllup og guldbryllup. Så det er nok ikke en overraskelse, at mange også bruger den, når der skal fejres diamantbryllup.

Hvis du selv vil lave en klassisk æresport, så kræver det, at du laver et skelet, der kan være rundt om døren. Herefter skal det dekoreres med gran og andre blomster, og til sidst sætter du et skilt med datoen fra deres bryllup og diamantbryllup øverst på æresporten.

Morgensang

Ikke alle ægtepar, der kan fejre diamantbryllup, synes, at det er hyggeligt at blive vækket med æresport og morgensang fra venner og familie. Nogle ægtepar bor måske ikke længere sammen – én kan være flyttet på plejehjem, mens den anden stadig bor hjemme. Men hvis begge stadig bor sammen, kan det være hyggeligt at fejre diamantbryllup med morgensang under æresporten.

Mad til et diamantbryllup

Afhængig af hvor mange gæster man inviterer til et diamantbryllup, så kan det være både nemt og hyggeligt at lave maden selv.

Til et diamantbryllup kan det være godt, nemt og hyggeligt at lave en buffet. Det er nemmere at servere maden, og på den måde er der lidt til alles smag. Du kan finde gode råd og inspiration til en buffet her

skål med nødder i en buffet til diamantbryllup
hjemmebagte boller til æresporten

Hvis diamantbrylluppet er startet med morgensang under æresporten, er det en god idé at invitere gæsterne på morgenmad og kaffe. Her kan du bage dine egne boller, købe noget pålæg og brygge en kop kaffe. Mere behøves ikke, når der skal hygges og fejres diamantbryllup.

Gaver til et diamantbryllup

Det kan være svært at finde en gave til et ægtepar, der fejrer diamantbryllup. Hvis ikke de lige står og mangler noget, så kan en idé være at glæde dem med de mange minder, I har sammen.

billedbog som diamantbryllupsgave

Du kan f.eks. lave en billedbog, der beskriver parets rejse som ægtepar eller udvælg de billeder, der illustrerer de mange gode minder, I har haft sammen. Minder betyder meget for både ægteparret, der kan fejre diamantbryllup, og deres familie.

FAQ om diamantbryllup

Hvad er diamantbryllup?

Når man har været gift i 60 år, fejres dette med et diamantbryllup. Det fejres med æresport, morgensang, morgenmad samt musik og fest. Det er en festdag til ære for parret som har været gift i seks årtier.

Hvornår har man diamantbryllup?

Man har diamantbryllup, når man som ægtepar har været gift i 60 år.

Hvordan holder man diamantbryllup?

Et diamantbryllup kan holdes som et heldagsarrangement, men det er selvfølgelig op til parret at bestemme dette. Hvordan man gør dette afhænger af familie og landsdel.

Hvorfor laver man æresport til diamantbryllup?

Ligesom med et guldbryllup, så er æresporten også et vigtigt symbol til et diamantbryllup hvor man symboliserer kærligheden i ægteskabet efter 60 år.

Hvem laver æresport til diamantbryllup?

Æresporten kan laves af familien, f.eks. børn og børnebørn, eller venner til ægteparret.

Hvordan laver man en æresport til diamantbryllup?

Æresporten til et diamantbryllup kan bruges med f.eks. træ eller jern. Udover dette kan den personliggøres med minder om ægteparret og blomster.

Hvad skriver man i et kort til et diamantbryllup?

Du kan både gøre det enkelt og kreativt, når du skal skrive en tekst i kortet til parret som fejrer diamantbryllup. Parret vil sætte pris på et lykønskningsbrev fra familien og vennerne. Har du teksten klar, men ikke kortet? Hos DagliBrugsen kan du finde et stort udvalg af kort, som kan bruges til et diamantbryllup.

Hvad kommer efter diamantbryllup?

Efter et diamantbryllup kommer krondiamantbryllup (65 år), jernbryllup (70 år), og kronjuvelbryllup (75 år).

Hvor mange har diamantbryllup om året?

I 2018 kunne 4000 ægtepar fejre deres diamantbryllup. Tallet kan variere fra år til år, men det kan nogenlunde være det samme på årlig basis – afhængig af hvor mange der blev gift for 60 år siden.

Gode tilbud der kan bruges til et diamantbryllup

Skal du ud og købe ind til et diamantbryllup, så du kan efterleve diamantbryllupstraditionerne og glæde et ældre ægtepar, så kan du starte din indkøbsplanlægning her i Dagli´Brugsens tilbudsavis. Du kan også se åbningstiderne på din lokale Dagli´Brugsen.